Knappens historie – fra smykke til lukning

En kort historie om knappen: den har eksisteret i årtusinder, men i begyndelsen var den et smykke, der blev syet på tøjet, og ikke en lukning. Knappen med knaphul, som vi kender den i dag, bredte sig i Europa i 1200-tallet. Siden da har materialerne skiftet – ben, metal, perlemor, corozo, plast – men princippet er det samme.

Hvad er en knap

En knap er en lille, som regel rund genstand, der sys eller monteres på tøjet og føres gennem et knaphul eller en løkke for at holde det lukket. I bredere forstand kalder vi også dekorative elementer med lignende form for knapper. Ordet på bulgarsk er gammelt og findes i forskellige dialektformer; i talesproget hører man nogle gange „kobche“, men den skriftsproglige form er „kopche“. På engelsk hedder knappen button, på tysk Knopf, på fransk bouton.

Knappens historie i oldtiden – smykker, ikke lukninger

Arkæologer finder knapformede genstande af skaller, ben og sten, der er tusinder af år gamle. De har huller til påsyning, men tjente primært som pynt, statussymbol eller amulet. Tøjet i oldtiden blev hovedsageligt holdt sammen med bælter, bånd og fibulaer – metalnåle med fjeder, der ligner nutidens sikkerhedsnål. Romerne og grækerne brugte fibulaer og brocher, ikke knapper med knaphuller.

Det er en vigtig detalje: selve knappen er gammel, men idéen om at føre den gennem en slids i stoffet kommer meget senere.

Middelalderen og knaphullets fødsel

I 1200-tallet dukker knaphullet op i Europa – en forstærket slids i stoffet, som knappen føres igennem. Det er en lille teknisk revolution. Tøjet kan nu sidde tæt til kroppen uden at blive syet direkte på personen. Moden tager hurtigt idéen til sig: på ærmer og forstykker sættes snesevis af små knapper, som bliver et symbol på rigdom.

Datidens knapper blev lavet af ben, horn, træ, metal og stof. I de store byer opstod knapmagerlav, som værnede om håndværket og fastsatte kvalitetsstandarder.

1700- og 1800-tallet – knapindustrien

I 1700-tallet er knappen en ægte smykkegenstand i aristokratiets tøj – af sølv, forgyldt metal, emalje, porcelæn, endda med miniaturemalerier. Samtidig vokser produktionen af enklere metalknapper til militæruniformer. Uniformsknapper med emblemer i relief er stadig et klassisk eksempel på knappen som bærer af identitet.

I 1800-tallet gør industrialiseringen knappen til et masseprodukt:

• stansemaskiner muliggør serieproduktion af metalknapper;
• perlemorsknapper af muslingeskaller bliver standard til skjorter;
• corozo dukker op – nødden fra tagua-palmen, kaldet „vegetabilsk elfenben“, som bearbejdes som ben og let kan farves;
• målingen i linjer (ligne), som stadig bruges i dag, slår igennem.

1900-tallet – plast og massemode

I begyndelsen af 1900-tallet kommer de første plasttyper – kasein, celluloid og senere bakelit. De gør det muligt at lave knapper i farver og former, som naturmaterialer ikke kan tilbyde. Efter Anden Verdenskrig fortrænger polyesterharpiks gradvist de fleste materialer i massekonfektionen: den er billig, holdbar, tåler vask og kan efterligne horn, perlemor eller sten.

I samme periode udvikles også metalknapper til presning – jeansknappen og trykknappen, som ikke sys, men monteres med maskine. De følger denimens og arbejdstøjets fremmarch.

Knappen i dag

I dag forener knappen funktion, design og historie. Modebrands bruger knapper med graveret logo som tegn på autenticitet, og bæredygtigt tøj genopliver interessen for naturmaterialer – corozo, træ, kokos, horn. Samtidig er polyester fortsat hovedmaterialet i masseproduktionen på grund af prisen og den stabile kvalitet.

Hvad vi kan lære af knappens historie

Historien viser, at knappen altid har været mere end en lukning. Den fortalte om ejerens status, om tilhørsforhold til en hær eller et lav, og i dag fortæller den om brandet. Derfor er det også i moderne tøj værd at vælge den med omtanke: knappens materiale, finish og logo er en del af kollektionens fortælling.

Hvis du ønsker en knap med historisk karakter, så se på corozoknapperne, som har været brugt i over hundrede år, eller på de klassiske metalknapper med emblem i relief, arvtagerne efter uniformsknapperne.

Knapper i den bulgarske tradition

I den bulgarske folkedragt har knapper og lukninger også en særlig plads. Sølv- og metalknapper, pafti (store dekorative bæltespænder) og forskellige dekorative lukninger var en del af festdragten og gik ofte i arv mellem generationerne. De viser, at knappen også i Bulgarien på én gang var en praktisk genstand og et tegn på tilhørsforhold, velstand og smag.

Polkom – tradition og moderne produktion

Polkom er en bulgarsk producent af knapper med over 30 års erfaring. Vi tilbyder knapper i naturlige, syntetiske og metalliske materialer samt fremstilling efter dit design – også med logo og emblem i relief. Send en forespørgsel, så laver vi en prøve til din kollektion.