Sammensætning af foer, stof og foerfyld: etiketten på flerdelstøj

Polkom
Sammensætning af foer, stof og foerfyld: etiketten på flerdelstøj

Sammensætning af foer, stof og foerfyld angives separat, når tøjet består af dele med forskellig sammensætning. Forordning (EU) nr. 1007/2011 kræver sammensætning for hver del, undtagen dele under 30 % af den samlede vægt – men hovedfoeret skal altid angives. For eksempel skrives ”Stof: 100 % uld; foer: 100 % viskose”.

Hvornår er tøjet flerdelstøj

Flerdelstøj er tøj, der består af to eller flere tekstildele med forskellig sammensætning. Typiske eksempler er:

  • Frakker og jakker – stof, foer, nogle gange indlæg.
  • Vinterjakker – stof, foer, foerfyld (dun, polyesterfyld).
  • Kjoler med foer eller tyl.
  • Hættetrøjer med ærmer eller krave i andet stof.
  • Bukser med lommer i andet materiale.
  • Sengetøj og puder – betræk og fyld.

Sådan angives sammensætning af foer og andre dele

Hver del navngives med et klart ord efterfulgt af dens sammensætning. Ordene skal være på markedets sprog, præcis som fibernavnene.

TøjAngivelse på etiketten
FrakkeStof: 80 % uld, 20 % polyamid. Foer: 100 % viskose.
DunjakkeStof: 100 % polyamid. Foer: 100 % polyester. Fyld: 90 % dun, 10 % fjer. Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.
KjoleHovedstof: 100 % silke. Foer: 100 % polyester.
Hættetrøje med kontrastkraveHovedstof: 80 % bomuld, 20 % polyester. Krave: 100 % bomuld.

Delene listes normalt fra yderst til inderst: stof, foer, foerfyld. Det vigtige er, at angivelsen er klar og konsekvent på alle sprog på etiketten.

Reglen om 30 %

Forordningen tillader, at sammensætningen ikke angives for tekstildele, der udgør under 30 % af tøjets samlede vægt. Denne regel letter mærkningen af små detaljer som kanter, manchetter eller kontrastindsatser. Hovedfoeret er en undtagelse – dets sammensætning skal altid angives, uanset vægtandel.

Hvad er hovedfoer

Hovedfoer er foeret i tøjets hoveddel – kroppen på frakken eller jakken, ikke fx kun lommerne. Hvis ærmefoeret er forskelligt fra kroppens foer, angives begge for at undgå tvivl.

Fyld, dun og fjer

Syntetisk fyld, oftest polyester, er en tekstildel og angives med navn og procent, fx ”Fyld: 100 % polyester”. Dun og fjer er anderledes: de er ikke tekstilfibre i forordningens forstand, men ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Derfor skal tøjet bære sætningen ”Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”. Forholdet mellem dun/fjer (fx 90/10) angives normalt ekstra, efter branchepraksis og standard EN 12934 for dun- og fjerfyld. Hvis fyldet er skum eller andet ikke-tekstilmateriale, beskrives det ikke som fiber, men kan angives som information.

Ikke-tekstildele af animalsk oprindelse

Når tøjet indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse – ægte skind, pels, dun, fjer, knogler m.v. – kræver forordningen sætningen ”Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”. Det gælder fx jakker med skindkrave eller frakker med læderetiket med mærke. Sætningen skal være på markedets sprog og ikke vildledende.

Sæt og to-dels tøj

Sæt af to eller flere dele med samme sammensætning kan have én fælles etiket. Hvis sammensætningen er forskellig – fx pyjamas med bomuldsbluse og viskosebukser – mærkes hver del separat eller fællesetiketten angiver klart sammensætningen for hver del.

Sådan organiserer du informationen på etiketten

  1. Start med hovedstoffet (stof), derefter foer, fyld og andre dele.
  2. Brug de samme ord for delene i alle artikler: ”Stof”, ”Foer”, ”Fyld”.
  3. Ved flersprogede etiketter oversæt også ordene for delene, ikke kun fibrene.
  4. Tilføj sætningen om ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, hvis relevant.
  5. Placer vaskeanvisninger efter sammensætningen, tilpasset den mest følsomme del.

Vaskeanvisninger og flerdelstøj

Vaskeanvisninger bestemmes af den mest følsomme komponent. En frakke med uldstof og viskosefoer skal have anvisninger, der beskytter begge materialer. En dunjakke kræver tørring, der ikke filter dunet. Derfor er prøvning af færdig prøve vigtig ved flerdelstøj – de enkelte materialer kan krympe forskelligt og deformere tøjet.

Placering og størrelse af etiketten

Flerdelstøj har længere tekst til sammensætning, især ved flere sprog. Derfor er sammensatte etiketter ofte flersidede – bånd foldes og sys sammen i sidesømmen på foeret eller i inderlommen. Valg af blødt materiale er vigtigt, da etiketten sidder indvendigt tæt på kroppen. Hele sortimentet findes i kategorien etiketter.

Almindelige fejl

  • Kun sammensætning for stoffet, uden foer.
  • Gennemsnitsværdi for hele tøjet i stedet for separat for delene.
  • Manglende oversættelse af ordene ”foer” og ”fyld”.
  • Udeladt sætning om ikke-tekstildele af animalsk oprindelse ved læderdetaljer.

Polkom – etiketter til komplekst tøj

Polkom er producent af etiketter og accessories til mode, møbler, fodtøj og tasker i Sofia med over 30 års erfaring. Vi fremstiller flersidede sammensatte etiketter til jakker, frakker og blazere med alle dele, sprog og dit logo, med prøve før serieproduktion og levering i EU. Send forespørgsel via siden Kontakt.

Direkte fra producenten

Relaterede produkter

Direkte fra producenten – prøver og produktion efter dit design, din farve og dit logo

Anmod om tilbud Anmod om prøve
Galleri

Fra vores produktion

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg angive sammensætningen af foeret?
Ja, hvis foeret er hovedfoer, dvs. dækker tøjets hoveddel. Forordning 1007/2011 tillader undladelse af dele under 30 % af vægten, men undtager hovedfoer. Derfor angives sammensætningen af foer til frakke, jakke eller kjole altid separat fra stoffet.
Hvordan angives dun på etiketten?
Dun og fjer er ikke tekstilfibre ifølge forordning 1007/2011, men ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Derfor skal tøjet bære sætningen ”Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”. Forholdet angives ofte ekstra, fx ”Fyld: 90 % dun, 10 % fjer”. Ved flersprogede etiketter oversættes disse ord til hvert sprog.
Hvornår skal sætningen ”Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse” skrives?
Sætningen kræves, når tøjet indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse – fx ægte skind, pels, dun eller fjer. Typiske eksempler er jakker med skindkrave, dunjakker eller frakker med læderetiket. Sætningen skal være på det sprog, hvor tøjet sælges.
Individuelt tilbud
Leder du efter en bestemt model, farve eller størrelse?

Send os en forespørgsel med en beskrivelse eller et foto – du modtager et tilbud, prøver og en produktionstid.